Historien bag
Hospice Søholm

Hospice Søholm åbnede d. 1. april 1999 som Danmarks første amtskommunale hospice og som et 2-årigt forsøgsprojekt. Hospice Søholm er i dag en selvejende institution og har driftsoverenskomst med Region Midtjylland. Fra 1. januar 2026 har vi plads til 15 patienter.

Hospicefilosofien

“Du er værdifuld, fordi du er dig, og du betyder noget indtil det sidste sekund i dit liv. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, ikke kun for at du skal dø i fred, men også så du kan leve indtil du dør”
Cicerly Saunders
Grundlægger af Hospicefilosofien

Citatet af Cicerly Saunders illustrerer det menneskesyn, som personalet arbejder ud fra på Hospice Søholm.

Hospicefilosofien handler om at se det hele menneske – ikke kun de fysiske smerter, men også de psykiske, sociale, åndelige og eksistentielle smerter. Det vi kalder for den totale smerte. Det er en tilgang til det andet menneske, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov og hvor livskvaliteten er omdrejningspunktet.