Støtte til pårørende og efterlevende
Den lindrende indsats på Hospice Søholm gælder også pårørende. Vi ved at det kan være svært at være pårørende. Derfor er vi interesserede i at høre hvordan du har det og hvordan vi hjælper og støtter dig bedst muligt. Som pårørende har du ligeledes et kendskab til patienten, som kan hjælpe os til at gøre den lindrende indsats så god som mulig.
Ved samarbejde – og ved at få indsigt i værdier og ønsker – kan vi være med til at tilrettelægge den lindrende indsats, så den sidste tid bliver præget af respekt og værdighed.
Er du efterlevende inviteres du til en af de årlige mindehøjtideligheder via din mailadresse. Du er altid velkommen til at kontakte Hospice Søholm, hvis du har behov for at tale om forløbet.
Det siger pårørende
"Tusind tak for den varme, omsorg og professionalisme i viste os. I gjorde nogle ting nemmere. I hjalp os med at sende X smukt afsted – I betyder meget for os pårørende – tak for jeres arbejde!"
Pårørende
"Vi husker tiden som rigtig svær, men vi husker også tiden som en smuk tid, fordi vi fik roen til at bare være der for X. I gjorde en kæmpe indsats for os. Det er uvurderligt – I tog jer ikke bare af X men også os. I fortjener et kæmpe tak og vi kan slet ikke rose jer nok!"
Pårørende